HJÆLP TIL REDIGERING AF MOBILFILM

 

 

 

Det er superhurtigt og nemt, at lave flotte videooptagelser med mobil-telefonen i dag.

Og det benytter flere og flere virksomheder og organisationer sig af, fordi det er en oplagt mulighed for at sprede budskaber og informationer hurtigt og effektivt, både eksternt og internt.

Det kan være optagelser af nye produkter, markeringen af mærkedage, firmareceptioner, udtalelser fra ledende medarbejdere, kundebesøg, messebesøg, milepæle, interne og eksterne konkurrencer. Mulighederne er uendelige. 

Men for at disse mobilfilm skal give mening, er det oftest nødvendigt med redigering.

Og det tager tid og er besværligt, især hvis man ikke har softwaren og udstyret på plads. Og selvom man har både tid og software på plads, så er det ikke altid man har nok erfaring med processen og derfor bliver slutresultatet ofte derefter:

Man får produceret nogle mobilfilm, som måske er lidt rodede, for lange, eller hvor budskabet forsvinder og som ikke giver den oplevelse hos modtageren, som man havde håbet på. 

Og det er her, at jeg kommer ind i billedet:

Jeg kan efter en god snak med jer og online overførsel af filerne, hurtigt sætte mig ind i jeres videomateriale og få klippet nogle interessante og brugbare mobilfilm sammen, som formidler jeres budskab stærkest muligt og når jeres målgruppe på bedste vis. Jeg kan også tilføje tekster og speak til filmen, for at forstærke budskabet.

Og det bedste af det hele:

I sparer en masse tid og bøvl og får det til en pris, som helt sikkert kan konkurrere med værdien af de arbejdstimer, som I selv ville bruge på projektet.

Lyder det interessant? Så lad os tage en snak over telefonen, så jeg kan høre om jeres optagelser, jeres budskaber og jeres ønsker til de færdige film og så vil jeg kunne give et ret præcist tilbud med det samme.

Ring på 29 82 40 10 eller skriv på zune@bellamondo.dk og så ringer jeg dig op.  

Herunder er en liste med gode råd til mobil-optagelser, som I kan bruge fremadrettet og jeg kommer gerne med flere specifikke råd i telefonen. Jeg glæder mig til at høre fra dig! 

10 gode råd til bedre mobilfilm

1: Kun ét budskab

Det er en udfordring for de fleste at tale til et mobil-kamera, så andre gider se på det. Men sandsynligheden for at de bliver hængende, stiger drastisk hvis de oplever en klar rød tråd i talestrømmen. Gør dig selv en tjeneste og fokusér på ét stærkt budskab når du begynder at tale. Så fastholder du nærværet og energien og undgår at væve for meget.

2: Gør det kort

Jo kortere jo bedre. Så enkelt kan det siges. Med mindre du bliver superinspireret og guldkornene begynder at vælte ud af munden på dig. Så giver du bare los.

3: Undgå støj

Lyden er det allervigtigste i denne filmtype. Derfor er det en god idé, at lytte godt efter, inden du starter optagelsen. Bliver der slået græs udenfor? Er naboen i gang med den onde slagboremaskine? Står kollegaen med hestegrinet alt for tæt på? Kører ventilationsanlægget på fulde drøn? Og selvfølgelig klassikerne; tjek om der er bippende mailprogrammer og telefoner i nærheden, som kan forstyrre seancen.

4: Vælg en god baggrund

Reglen er: Hvis baggrunden er interessant og relevant for din snak, så skal den med i filmen. Hvis den ikke er relevant for din snak, så skal den ikke med. Ellers tager den fokus fra dit budskab. Hvis du fx sidder foran en stor bogreol og formidler en vigtig kunde-historie eller et alvorligt budskab, så er det ikke smart hvis “Fifty Shades” eller “Tantra Sex For Begyndere”, kan ses lige bag dit hoved. Det forvirrer og forstyrrer. Med mindre du er sexolog, selvfølgelig.

5: Giv den GAS!

Tryk den af, luk op for sluserne, giv os noget af dig selv! Husk at det er din energi og passion, som skal ramme modtageren og fastholde interessen. Hvis du ikke taler frit fra leveren og hjertet, så er det bedre at lade være.

6: Forbered en god afslutning

Exit-strategien er altid vigtig. Også når det gælder mobilfilm. Hvordan vil du afslutte optagelsen? Hvad er kernen i dit budskab? Hvordan kan du opsummere snakken til sidst? Forbered denne del, fordi det giver tryghed undervejs, at du ved hvordan du skal runde af på en god måde.

7: Du må ikke holde en tale

Undgå at skrive for meget tekst inden du begynder. Du må gerne forberede dig og skrive ideer og bullets ned, men undgå at skrive en tale. Det vil hæmme dig. Seerne opfatter lynhurtigt hvis du sidder og memorerer og skeler ned på papiret eller skærmen undervejs. Og så er nærværet og energien væk

8: Få feedback

Få en kollega eller ven til at se klippet igennem inden du smider det på nettet. Helst én, som ikke er bange for at sige sin ærlige mening. Det er bedre at få såret stoltheden af ham eller hende, end at fremstå som ubehjælpsom/ligegyldig/latterlig overfor resten af verden.

9: Lækker titel & gode tags

Titler og overskrifter er det allervigtigste redskab til at fange folks opmærksomhed. Så brug god tid på at finde en stærk, dækkende og fængende titel. Det kan gøre forskellen mellem at dit klip bliver set af rigtig få eller rigtig mange mennesker. På YouTube er det også vigtigt at skrive nogle relevante og præcise tags(søgeord) og udfylde videobeskrivelsen med noget relevant tekst. Det kan Google og YouTube godt lide:)

10: Find det rigtige tidspunkt

Der er tonsvis af råd om hvornår det er bedst at lave opslag på de forskellige sociale platforme. Prøv at Google netop din målgruppe og platform og find et passende tidspunkt. Men bliv ikke religiøs omkring det. Hvis du har lavet et godt og relevant klip med et klart budskab og god energi, så skal det nok blive set og spredt af de relevante målgrupper.Held og lykke med det!- og hvis du/I synes det bliver for bøvlet, giver jeg gerne et godt tilbud på hele produktionen:)

(Denne artikel er også delt på LinkedIn) 
https://www.linkedin.com/pulse/10-gode-r%C3%A5d-inden-du-leger-spielberg-med-mobilen-zune-holm?forceNoSplash=true