I denne webfilm får du indblik i meget interessant case-historie, som viser en konstruktiv vej for mange klassiske detailbutikker.
Webfilmen, som også er en kampagnefilm for Ehandelsdagen, fortæller historien om hvordan den hæderkronede og gamle guldsmedeforretning Østergaard i Skive har “snydt” butiksdøden, ved at gå all-in på onlinehandel – men samtidig fastholde de gamle dyder, som har sikret den succes i den fysiske verden 🙂
I webfilmen møder du e-commerce manager Lise Würtz, som fortæller hvordan butikken helt konkret arbejder med webhandelsdelen af deres butik. Du møder også butikkens ejer, Martin Østergaard, som er nyeste generation i den 110 gamle butik. Han fortæller om behovet fo udvikling af forretningen og om hvordan satsningen på webhandel i kombination med den fysiske butik har båret frugt i stor stil. Men Martin Østergaard kommer også med en række gode råd til andre detailbutikker, som kan mærke salget og væksten stagnere og overvejer at kaste sig ud i den forjættende webhandel.
Webfilmen er produceret ifm en kampagne for Ehandelsdagen 2019, hvor Guldsmed Østergaard er en fremragende case til at belyse, hvor vigtig ehandel er for dagens detailhandel, hvis de vil sikre deres egen overlevelse, men også fordi det ikke er et spørgsmål om enten eller , men derimod et både og. Og Guldsmed Østergaard viser med al tydelighed, at man sagtens kan kombinere de to handelsformer og på den måde opnå en synergi, som er til gavn for begge forretningsområder.
Besøg butikken her:
https://www.guldsmedoestergaard.dk/
Filmen er produceret som led i en promotion for http://www.ehandelsdagen.dk